Min vej har ikke været lige

Jeg har altid været optaget af det, der sker,
når livet skifter form, når noget, der engang føltes trygt og rigtigt, mister sin mening.
Når fundamentet begynder at ryste, selvom alt udefra ser fint ud.

Gennem mange år som jordemoder og sonograf har jeg fulgt mennesker tæt i livets største
overgange,
der, hvor glæde og sårbarhed, styrke og frygt eksisterer side om side.

Jeg har lært, at det, der ændrer os, sjældent kommer pænt pakket ind.
Det kalder os til at vågne. Ofte gennem det, vi ikke selv vælger.

Jeg rejste første gang alene da jeg var 16 år,
og mærkede en frihed, der senere blev en ledestjerne i mit liv.
Jeg byggede et liv fra bunden i et andet land.

Jeg forlod relationer, der ikke kunne rumme sandhed eller respekt
og navigerede i mange år i en kompleks relation som enlig mor,
hvor jeg måtte stå urokkeligt fast for at beskytte mine børn.

Jeg har rejst alene i fremmede kulturer og jeg har rejst mig efter ulykker, svigt og perioder,
hvor alt føltes tabt.

Jeg ved, hvordan det føles at fremstå stærk og kompetent på overfladen,
men indeni mærke en stille hvisken:

“Det her liv, det er ikke mig.”

Jeg har kendt følelsen af et arbejdsliv, der drænede mere, end det gav
og jeg har mærket, hvordan man langsomt mister sig selv,
når man bliver i det forkerte.

Det blev mit vendepunkt.

Et kollaps, der viste sig at være en åbning
en invitation til at genopfinde mig selv og huske mine kerneværdier
frigørelse, uafhængighed, vækst og forbindelse.

Det førte mig videre til min coachuddannelse hos Sofia Manning
og siden til The Impactful Coach Experience i Manchester,
hvor jeg for alvor begyndte at integrere alt det, jeg har levet og lært.

I dag hjælper jeg mennesker, der står dér.
Mennesker, der mærker en stille uro under overfladen.
En hvisken indefra.
En længsel efter noget mere ægte, selvom alt udefra ser fint ud.
Den stemme, der siger:

“Der må være mere end det her.”

Jeg hjælper dem, der er klar til at genfinde sig selv
ikke som de var, men som de virkelig er.

Som coach skaber jeg et rum, hvor tempoet sænkes, og støjen stilner.
Et rum, hvor du kan trække vejret dybt, mærke dig selv igen,
og begynde at lytte. Ikke til kravene omkring dig,
men til det, der kalder indefra.

For jeg ved, hvordan det føles at falde fra hinanden.
Og jeg ved, hvordan det føles at rejse sig  stærkere, roligere, mere hel.

Frigørelse handler ikke om at slippe alt.

Det handler om at vende hjem til dig selv 
til din stemme, dit mod, din sandhed.